Bøn er sådan en mærkelig størrelse. F.eks. Fadervor som jeg bruger så meget. Det er så nemt at glemme hvad jeg siger fordi ordene er så kendte, at de ligesom er blevet en tryg og kendt remse med en bestemt rytme. Indimellem er det guld værd at det er sådan - for det kan være så svært med alle ord jeg selv skal komme med. Og det er trygt at kunne gå ind i noget velkendt.

På den anden side er det nogen gange nødvendigt at se på indholdet, og tænke over hvordan jeg selv ville sige det. Fik på vores præste kursus i denne uge øjnene op for Fadervor omskrevet af Jokeren, det er fra hans album "Alpha Han".

Fader Vor.
Du som styrer i himlen.
Respekten er din - Jeg er nede med dit rige.
Ske din vilje i mit kvarter, som den sker i alle andre kvarterer.
Tak for den gode æder, vinen og de smukke mennesker du omgiver mig med.
Jeg ved du altid har min ryg, selv når jeg fucker up,
og på samme måde vil jeg altid have mine homies ryg, når de er på skideren,
og endda tilgive dem, der kopierer min Cd´er.
Fristelserne lurer overalt i min del af byen,
men giv mig styrke, mod og visdom til at forvandle dem til inspiration i stedet.
Pas godt på dem jeg elsker, dem jeg ikke elsker og selv på dem, som playerhater på mig.
For Evigt, der. Amen.
Stjerne for en aften, Scenen er din, Vild med Dans - det er helt vildt hipt. At det også kræver en vis portion mod, rytmisk sans og koordination, ja, det har jeg egentlig aldrig været i tvivl om. Jeg har været på kursus idag om børne arbejde i kristne menigheder. En af de workshops jeg valgte handlede om "Playstation drenge og Scenen er din piger". En af workshoppens pointer var hvor meget vi egentlig ved om det, de her børn/unge går op i? Og hvor forskelligt det egentligt er for det vi selv gik op i da vi var på deres alder? Måske er det bare den teknologi, der er tilgængelig som er forskellig.

At musik har været på mode i laang tid er der vist ingen der er i tvivl om. At det kan være sjovt at danse har mange også erfaret. Men hvordan er det nu lige dansen har udviklet sig?

Bliv imponeret, smil eller le højt: www.evolutionofdance.com

Tourist killed - don't worry!
In case you have seen the news, heard something or read abouta tourist being killed in Amman yesterday I have good news: Duncan and his team are fine. He wrote home to say that they are all safe, and that no one around them are worried about what has happened.

I spoke with him prior to this, and he is having a great time - although it's hot and the food is fatty. But the people are very friendly and welcoming. And teenagers/teen leaders in Jordan like the exact same amount of silly games that we do ;-)

The dog and I are doing fine. Rattling abit around in the house - it's feels empty. And just once in a while Holly takes a tour to see where Duncan is hiding.

Over the last couple of days I have been amazed just how incredible modern technology has become. Sitting in Denmark I can communicate with Duncan (almost) as if he was just somewhere local. And when the incident in Jordan happened yesterday I heard through a text from my mother-in-law in England! Honey, the world has shrunk!
What is he doing down there?

Well, apart from having seen where Jesus was baptised by John the Baptist, the site where Moses look in to the promised land and where Elijah was taken up to heaven, he is actually doing work. Duncan is the leader of a team of six young people (18-28 yrs). This weekend (and next) they will be a youth camps for young Christians from around the area. The purpose of the camps is to encourage these young folks in their Christian faith and identity. The Christians groups in Jordan are very much minority groups and young people often find themselves alone in their congregations. (Even more so than in Denmark or England) So bringing them together is a way of assuring them that they are not the only young Christians. And the team from Highway being there also serves to show that "the world" hasn't forgotten them.
During the week days Duncan and his team will be in schools doing lectures about Christianity. They will be going into schools/universities with mixed groups of Muslims, Jews and Christians. These lectures, we have been assured, will e challenging. Simply because most people are very aware of religion, and are used to religion being visible. The more extreme you are, the more obvious it is from the out side. Previous teams have found these conversations very helpfull and challenging for their personal faith.

O, and then, off course, they end the tour with going out into the Jordanian dessert to visit Petra!