Bøn er sådan en mærkelig størrelse. F.eks. Fadervor som jeg bruger så meget. Det er så nemt at glemme hvad jeg siger fordi ordene er så kendte, at de ligesom er blevet en tryg og kendt remse med en bestemt rytme. Indimellem er det guld værd at det er sådan - for det kan være så svært med alle ord jeg selv skal komme med. Og det er trygt at kunne gå ind i noget velkendt.

På den anden side er det nogen gange nødvendigt at se på indholdet, og tænke over hvordan jeg selv ville sige det. Fik på vores præste kursus i denne uge øjnene op for Fadervor omskrevet af Jokeren, det er fra hans album "Alpha Han".

Fader Vor.
Du som styrer i himlen.
Respekten er din - Jeg er nede med dit rige.
Ske din vilje i mit kvarter, som den sker i alle andre kvarterer.
Tak for den gode æder, vinen og de smukke mennesker du omgiver mig med.
Jeg ved du altid har min ryg, selv når jeg fucker up,
og på samme måde vil jeg altid have mine homies ryg, når de er på skideren,
og endda tilgive dem, der kopierer min Cd´er.
Fristelserne lurer overalt i min del af byen,
men giv mig styrke, mod og visdom til at forvandle dem til inspiration i stedet.
Pas godt på dem jeg elsker, dem jeg ikke elsker og selv på dem, som playerhater på mig.
For Evigt, der. Amen.