Jeg undres ... Der er i hvert fald nogle ting jeg ikke helt forstår. Jeg er ligesom det meste af Danmarks befolkning blevet rigtig forarget og forskrækket over hvordan nogen koldt og kynisk kan finde på at misbruge andre. Nærmere beskrevet unge piger - og børn.
Men samtidig er jeg skruet sådan sammen at jeg ikke kan lade være med at zoome lidt længere ud end den her ene mand.
Og så er det jeg undres - eller ikke rigtig forstår. Jeg synes det er aldeles forkert at misbruge andre - og især mindreårige. Men jeg kan også godt forstå at man kan blive forvirret hvis i forvejen er syg, ude på en glidebane, mindrebegavet, hvad ved jeg....
For hvordan kan vi(vi = samfund) på den ene side fordømme mennesker som tiltrækkes af unges seksuelitet og udstråling, mens vi på den anden side synes det er helt okay at smække den op over det hele?
Som eksempel den her plakat som jeg i lang tid er cyklet forbi hver dag på arbejde:


I mine øjne ser hun ikke særlig gammel ud. Og tager man en tur i H&M og køber undertøj, så er det også meget unge piger, der reklamerer der.

Det ene retfærdiggør ikke det andet. Men måske skulle vi (vi=os, der udgør samfundet) turde se vores egne tabuer i øjnene og snakke om, hvordan forskellige ting påvirker hinanden. Og ikke mindst det ansvar vi hver især har overfor andre.
Nogle vil påberåbe sig ytringsfrihedens ret til at vise hvad som helst. Men som kristen er jeg nødt til at sige at vi, der ikke har problemer med at se de uldne grænser, er nødt til at hjælpe de, der har svært ved det. Som der stod på et advarselsskilt mod lommetyveri i den hal jeg trænede badminton i som teenager: "Lad vær' at friste andre". Eller som Paulus skriver: "Alt er tilladt, men ikke alt gavner. Alt er tilladt, men ikke alt bygger op. " (1. Korinterbrev 10:23-24)