Som vor mor lavede dem - bortset fra jeg ikke kan huske min mor nogensinde har syltet rødbeder. Vi fik for uger (måneder?) tilbage en del rødbeder fra Tine og Jens' kolonihavehus. Men har ikke rigtig vidst hvad vi skulle stille op med dem. Det viser sig der er grænser for hvor mange rødbeder vi sætter til livs.... Men til alt held har jeg arvet "Den Grønne Syltebog"! Vældig husmoderagtig følte jeg mig da jeg stod der i eddikedampen med røde hænder. Nu ligger de røde rødder i gamle henkogningsglas og venter på julemaden. Så hvis I kommer forbi vil jeg med stolthed stille hjemmesyltede rødbeder på bordet! (Forresten er det som at smutte mandler at tage skrællen af kogte rødbeder. Temmelig sjovt, faktisk) // Luckily I have inherited an old book of recipies for pickling and storing vegetables and fruits. We got a bunch of beet roots from some friends weeks (months?) ago. As it turns out we don't eat that many beet roots in every day life. But the old books had the answers. So very 1950's house wife'ly I have been pickling beetroots. I didn't get pickled myself (although I'm sure you could if you inhaled anough vinegar steam!) Should you care to drop by I will proudly present you with home pickled beet root for Christmas lunches or dinners! (By the way: taking the peel of a boiled beet root is a lot like taking the skin of an almond - quite funny, actually! )

En god fest//A good party
Adriana og Jakob - nogle af vores gode venner blev gift i lørdags. Adriana er fra Spanien, Duncan lærte hende at kende på sprogskolen. Jakob og Adrina har været med til at få os til at føle os hjemme i Vejle. Deres bryllup var helt anderledes end vores bryllup - det er sjovt at se hvor mange måder den samme ting kan gøres på. De var glade, og det var stort - og dejligt at få lov til at være med. Festen blev holdt på en lille kro lige udenfor Jelling. Vi anede ikke hvor vi skulle hen, havde aldrig hørt om kroen før. Jeg er en af dem med en ikke helt fuldt udviklet stedssans. Så selvom vi har boet her i mere end to år er der stadig mange lokale stednavne jeg ikke aner hvor er - selvom jeg har hørt om dem flere gange. Så da de sagde "ved Fårup Sø" tænkte jeg "Nå?!".
Det viste sig at kroen ligger lige i skovkanten, men udsigt over en herlig lille/halvstor sø. Smukt, smukt sted med bakker omkring. Så to dage efter festen hvor vi havde fri trak vi i vandre støvlerne og varme jakker og gik en tur langs søen. Så nu har vi fundet et nyt fristed: og det ligger bare lige om på den anden side af bakken, små 10 km. væk!! Adriana and Jakob - some of our good friends got married on Saturday. Adriana is from Spain, Duncan got to know her on language school. Jakob and Adriana are part of the reason we started feeling settled in Vejle. Their wedding was quite different from how our wedding was - it's funny how one thing can be done in so many ways! They were happy, and it was special - and great to be part of. The dinner was at a little inn around 10 km. away from where we live. We had no idea where it was. I'm one of those people with an underdeveloped sense of direction, so although we have lived here for 2 years now, there are still pieces of local gepgraphy that I have only heard of. So when they said "Fårup Lake" I though "Right ?!"
The inn turned out to lie just outside a wood with a view over a lake. A beautofull place! Two days later on our day off we got in our walking boots and warm coats and went for a walk along the lake. So now we have found another little oasis. And it's just on the other side of the hill- Around 10 km. from us!!

Hi Peeps!
This is my official first post, I've been putting it off for ages now, mainly 'cos I didn't know what to write :) I still don't know quite what to say, but thats just like me! But anyway this is my first post - Anne doesn't know I'm doing/I've done it yet so we'll have to see what she says ;)
Anyway I'm sure we'll see you around here...
Duncan


Duncan har bestået teoriprøven og nærmer sig altså med hastige skridt kørekortet! Det er rigtig dejligt. For os begge to. Selvom han holder af at forberede sig i toget, så er der nogle ting, der er nemmere med en bil. Og sover man over er det nemmere at køre i bil end at være afhængig af DSB!! Og så glæder jeg mig til ikke altid at skulle være den, der er frisk nok til at køre. Om han så får en Aston Martin lige med det samme.... jeg tror han må nøjes med Mazda'en // Duncan has passed his theory test and so he's closer than ever to his drivers licens. It's really great. For both of us. Even though he likes to prepare for meetings and read on the train, there are somethings that are just easier in a car. And if you oversleep its easier to get there in a car, than waiting around for a train!! I look forwards to not having to be the one who's always awake eanough to drive everywhere! But whether he gets to start in an Aston Martin ... I think he'll have to make do with the Mazda
Ode to an Ice Cream
Så smuk kan en italiensk is tage sig ud! Købt en varm oktober dag i latinerkvarteret i Paris. Normalt er is skønne fordi de skal spises - men den her er ikke min. Men skøn er den nu. Fordi den er købt i anledningen af et jubilæem, et venskab. Og uden den slags var verden ikke til at holde ud. Det gælder både is og venskab! // The beauty of Italian ice cream! Bought on a warm October day in Paris. Normally ice cream are great because of the eating - but this one isn't for me. Yet, still it's amazing! Because it's bought in celebration of an anniversary, a friendship. And without those the world wouldn't be the same. And that goes for both ice cream and friendships!






Så er Huset lukket og slukket for i år - sidste store ryk indenfor bliver til foråret. Men vi ER kommet langt. Takket være Duncans glæde ved arbejdet. En glæde jeg ike deler helt så entusiastisk... jeg vil bare gerne kunne sidde i en god stol, gå en tur og være i haven. Billederne viser hemsen - faktisk færdig. Mangler bare rengøring. Vinduerne er malede to gange, væggene har fået. Og Duncan har pudset halvmuren op og det medste af skorstenen. Holly elsker haven, her har hun fundet sin gamle ven - kødbenet fra i sommer. Adw!! //The House has been shut down for the winter - the last bigg push inside will be next spring. But we HAVE come a long way. Thanks to Dusncan's joy in the work. A joy I don't share quite so enthusiastically.... I'd like to sit in a good chair, go for a walk and be in the garden. The pictures show the little room above the living room - almost finished. Needs a good clean. all the windows have been painted twice, and the walls as well. Duncan has done the half wall up, and most of the chimney. Holly loves the garden, she's found a good old friend again - the bone from this summer. Yurk!!
Snakkede med én idag som sagde at skrive en blog er et udtryk for overskud. Jeg tror hun har ret. Og det er nok også derfor jeg ikke kan/vil/har lyst til at fortsætte. Fordi jeg ikke føler jeg kan være ærlig, ikke har noget særlig værdifuldt at dele og egentlig føler mig til kunstig ved det. Ville gerne være god til det, og endnu vigtigere: synes om det, altså synes det gav mening også for mig.

Tjaeh. Måske er den bedste måde at give mening for mig at snakke med dem omkring mig og fortælle dem om mine sære indfald og nye opdagelser. Ellers måske er det bare overskuddet der ikke er til det...

Har lige været møde om tilskud til foreninger i Ny Vejle kommune. Der er nogle mennesker i de forskellige kommuner, som har gjort et enormt stykke arbejde for at harmoniserer fem kommuners tilskud og regler for foreninger. Og alligevel sad der nogle i salen og brokkede sig fra ende til anden. Eller det vil sige ham jeg tænker på sad ikke, han stod op med mikrofonen for det meste. Jeg blev så træt af at høre på det.

Hvad er grunden til at vi ikke er mere glade for hinanden? Eller ikke værdsætter andre menneskers arbejde. Suk. Tal er tørre nok i forvejen, synes jeg, også uden at en eller anden smart fyr skal gøre sig klog på andres bekostning!
Bye Bye Blog-land!

Having a blog was a bit of an experiment. And as such it has been revised - and I've decided to stop this blog.
The blog set up is changing to a Bete blog where it is possible to make a "private" blog, where only invited people can read the blog. So maybe, when this is fully in place, I'll switch to that.

Anywho - thanks for stopping by!

Anne