Snakkede med én idag som sagde at skrive en blog er et udtryk for overskud. Jeg tror hun har ret. Og det er nok også derfor jeg ikke kan/vil/har lyst til at fortsætte. Fordi jeg ikke føler jeg kan være ærlig, ikke har noget særlig værdifuldt at dele og egentlig føler mig til kunstig ved det. Ville gerne være god til det, og endnu vigtigere: synes om det, altså synes det gav mening også for mig.

Tjaeh. Måske er den bedste måde at give mening for mig at snakke med dem omkring mig og fortælle dem om mine sære indfald og nye opdagelser. Ellers måske er det bare overskuddet der ikke er til det...

Har lige været møde om tilskud til foreninger i Ny Vejle kommune. Der er nogle mennesker i de forskellige kommuner, som har gjort et enormt stykke arbejde for at harmoniserer fem kommuners tilskud og regler for foreninger. Og alligevel sad der nogle i salen og brokkede sig fra ende til anden. Eller det vil sige ham jeg tænker på sad ikke, han stod op med mikrofonen for det meste. Jeg blev så træt af at høre på det.

Hvad er grunden til at vi ikke er mere glade for hinanden? Eller ikke værdsætter andre menneskers arbejde. Suk. Tal er tørre nok i forvejen, synes jeg, også uden at en eller anden smart fyr skal gøre sig klog på andres bekostning!

No comments:

Post a Comment