Han er opstanden, sandelig, han er opstanden! // He is risen - he is risen indeed!

Så er påsken her! Vi har begge haft nogle gode gudstjenester der hvor vi har været. Jeg har været i Vejle, Duncan har været både i Århus og Esbjerg.

Efter gudstjenesten fredag kørte vi op til Huset og mine forældre. Vi sov i huset og fik lavet noget der. Duncan fik malet halvmuren næsten to gange, jeg fik ordnet en smule i haven. Rykket lidt ukrudt op, ordnet en kant og plantet en bonderose. Det var dejligt at fingrene i jorden og at være udenfor! Det meste af tiden deroppe var vi dog hos mine forældre. De passede Rasmus (min nevø på 7 år), og min lillebror Lasse var der også. De var begge med ude i huset fredag eftermiddag. Rasmus sad troligt på en stol og holdt øje med ilden i brændeovnen - det er meget spændende! Sjældent er en brændeovn blevet så godt fodret med pap, papir, kastanjer og bark! Efter aftensmaden legede "drengene" krig - det var så sjovt at høre på! Jeg er meget i tvivl om ikke det var Lasse og Duncan der morede sig bedst. Hele huset (undtagen køkkenet hvor vi sad) blev mørklagt, og så gik de, bevæbnede med geværer af Dublo, på jagt i huset efter hinanden. Stakkels Rasmus. På et tidspunkt kom Lasse gennem huset med et gult lagen over hovedet og grinede ondskabsfuldt. Rasmus, der på det tidspunkt meget modigt havde gemt sig i et mørkt skab, kom ud, ligbleg og sagde med meget lille og høflig stemme: "Vil I ikke godt la' vær' med det der? Jeg kan altså ikk så godt li' det." Ak ja, det er svært at lege med de store! Lørdag kom mormor og morfar til frokost. Skiden æg, lam og nougatkage. Jojo, hun kan nogle sager hende mor Jane!

Lørdag morgen (kvarter over syv!) ringede Jacob for at fortælle os at han og Adriane nu er forældre til lille Eva. Så sent lørdag eftermiddag kørte Duncan så stærkt som aldrig før ned igennem landet. Vi nåede det liige inden besøgstiden sluttede. Eva er kommet til verden - og har allerede betaget os.

Søndag aften - påskedag - havde vi inviteret 11 mennesker til påskefest. Filosofien er at hvis påsken er årets største fest, så skal vi også opføre os som om det er det. Det blev en rigtig god aften! Duncans lam med rosemarin var fantastisk, han havde lavet Yorkshire puddings, så det var en rigtig engelsk søndags middag. Min citrontærte og kartoffelkager blev også gode. At være sammen med gode mennesker om god mad er noget af det bedste jeg ved. Hvis det kan være en hobby at have folk til middag, så tror jeg det skal være min. Det er godt for sjælen at være med mennesker man kan lide, have gode samtaler og dele dejlig mad! Billedet her er af borddekorationen, og påskeæggene.

En af gæsterne var Anne på to et halvt, som er Hollys særlige ven (Eller også er det omvendt). Igår lykkedes det dem at være på gulvet samtidig - og snakke sammen. Det blev dog for meget for Holly da Anna begyndte at løbe frem og tilbage i gangen.

Idag skal vi vaske op, slappe af og se den lille Eva igen - måske en smule mere afslappet denne gang! Og så tror Duncan han skal vinde over mig i Risk eller Settlers senere.

Så selvom vi ikke har haft ferie synes jeg nu vi har haft mulighed for at gøre rigtig mange gode "påskeferie"ting, og vigtigst haft mulighed for at se rigtig mange mennesker!

(Og i torsdags blev vi så godt som royale. Auntie Ruth modtog nemlig en særlig pris af den engelske dronning. Så vidt vi har hørt var det noget af en oplevelse. Vi er ret stolte af hende, for det er ikke en automatisk ting at få, det er noget man skal indstilles til af andre. Vi har altid vidst hun er noget særligt, men er glade for at andre også kan se det!)

//

Easter has arrived. We've both had some good services where we have been. I've been in Vejle, Duncan has been in Århus Thursday and Friday and in Esbjerg on Sunday.

Friday we went up north after the services. We managed to do a bit in the -House, but mainly we spent the time with my family. Duncan painted the halfwall almost twice, and I did a bit of gardening. My parents were looking after Rasmus (our 7 year old nephew), and my brother Lasse was there too. After dinner the "boys" were playing war - I'm not sure who had the most fun. The entire house, except the kitchen, was laid dark. I think Rasmus got himself quite a few sacres - it's not quite fair when your teammate and the "enemiy" can lay tactics in English without you realizing what's happening!

On Saturday morning while lying asleep in the House my phone went off - it was our friend Jacob telling us he and Adriane had become parents. So late that afternoon Duncan drove as fast he has ever done from one end of the country to the other - and we just got there in time to see the little wonder. Eva has entered the world, and our hearts.

On Sunday evening - Easter day - we'd invited 11 people around for dinner for a celebration of Easter. If it is the biggest feast of the year, we should act as if it is, is our philosophy. It was a really good night! Duncans lamb and rosemary was amazing, he even made Yorkshire puddings! So it was a decent roast dinner. My lemon pie-thing and cakes were great, too. And being with good people is just one of my favorite things. If it can be a hobby having people around for dinner I'd like to make it mine! I'ts good for the soul to be with people you like, have good conversations and share good food! The picture here is of the table decoration, and the easter chocolates. Anna, a little girl om two and a half, is one of Holly's special friends (Or is it the otther way around?) Last night they managed to be on the floor at the same time, although it was too much for Holly when Anna started running backwards and forwards in the corridor. Not that you can blame Anna; it's a long corridor that's made for running in with little legs!

Today we're going to wash up (!), relax and go to see Eva and her parents again - a bit more relaxed this time. And I think Duncan said something about whipping my behinds in a game of Risk - he wish!

(O, and then, off course, this Easter we almost became part of a roayl family as Auntie Ruth recieved Maunday money from the queen. Quite a day, from what we have heard. We're quite proud of her since it's something she gets because she has been recommended. We're always known she was special, and are happy others recognize that too!)