Jeg har haft det så sjovt idag, sammen med Tine. Vi mødtes - i arbejds øjemed - i Build-a-Bear
Hvis du ikke kender Build-a-Bear konceptet, så er det at man er med til at putte fyld og lyd i en bamse, man bestemmer selv dens ydre, og så kan man bagefter væklge forskelligt tøj og udstyr til den. Det store scoop er at alle bamserne får en hjerte indeni, som man skal fylde med kærlighed. Det hjerte putter man så inden i bamsen. Jeg skulle gnubbe på hjertet og ryste det, og blæse på det og sidst men ikke mindst kysse på det for at vække det til live. Jojo, det er ingen lille sag at lave en bamse!
Og fidusen er så, at jeg jo kan se hvordan man ud fra de her bamser som utroligt mange børn har, kan snakke om hvad det vil sige at være skabt af Gud, være skabt i Guds billede, og at vi også er blevet kysset og vækket til live inden i af Gud. "Jeg er lille, men dog stor, når Jesus i mit hjerte bor."
Nu laver vi en artikel til Himmel og Jord, jeg kommer til at holde en børnegudstjeneste med bamsen og der kommer også en post på min præsteblog om det. (www.praestens.blogspot.com)
Jeg skal også nok sætte nogle billeder ind her, så I kan se hvordan det gik til ;-)
I første omgang er her et billede af Lydia K (Det hedder hun, for man skal selvføgelig også give bamsen navn). Jeg kunne ikke stå for grisen - hun har endda krølle på halen. Og for anstændighedens skyld købte jeg underbukser til hende. Med hjerter på (!)
No comments:
Post a Comment