Jeg tog en del billeder af Stonehenge. Og kan huske noget af det, jeg fik at vi i øre sneglen. F.eks. er de store sten kommet hele vejen fra Wales. Først over land, så med båd fra kysten på Wales, udenom Cornwall og så op af floden Avon, og endelig over land igen de sidste ca. 30 km. Hvorfor lige Wales? Ja, det ved man faktisk ikke. De mindste sten indeni, som er blåagtige (Det kunne man dog ikke se) er lokale sten.
Stonehenge blev først bygget i træ, og siden rejste man så, ved hjælp af stilladser stenene. Man kender ikke betydningen af Stonehenge, eller de "woodhenges" som findes rundt omkring (Altså tilsvarende steder bygget i træ). Men man har fundet ud af at stenene virker som en slags kalender, fordi solen på midsomme dag, ved hjælp af en sten placeret udenfor cirklen, kaster en skygge gennem cirklen ved solopgang på sommer middøgnet. Derfra viser solen sig så midt imellem forskellige sten hver måned. Men hvorfor det har været vigtigt at vide, ved man ikke, ej heller ved man hvorfor Stonehenge blev bygget præcist på denne bakke, der dengang var skov.
Det er vældig fascinerende at tænke på at mennesker for så lang tid siden at man kan blive svimmel af at tænke på det, havde brug for at kende tiden ligesom vi har det. Og at de kunne bygge noget så kolossalt ved hjælp af rå muskelkraft, træ og snilde. Det får mig til at tænke at jeg er uhyggeligt afhængig af maskiner for at kunne noget som helst.
No comments:
Post a Comment